HUMAN DESIGN COACHING
Nyt banebrydende personprofilsystem til erhvervslivet
Vi har brug for en helt ny forståelse for, hvad der skal til, for at vi mennesker trives. Hvad der skal til, for at vi mennesker fungerer optimalt – og dermed også, hvad der skal til, for at vi lykkes med at skabe det bidrag og de resultater, som vi ønsker at skabe for vores virksomheder.
Human design er et nyt, banebrydende system, der tilfører nye dimensioner til de klassiske, kendte personprofilsystemer.
Det er et stærkt redskab til at se og forstå dig selv, dine medarbejdere og kollegaer – hvem du er skabt til at være, og hvordan du fungerer, trives, bidrager og lykkes allerbedst.
Personligt er jeg ikke tilhænger af personprofil analyser, da det er ren performance, performance, performance – og meget lidt ”hvem er personen bag”.
Men jeg hører mere og mere i mit netværk om Human Design, hvor tilgangen er helt anderledes. Jeg valgte derfor at prøve det og er superpositiv – mest af alt, da jeg kunne genkende mig selv i MEGET af det. Det rammer spot on, og det styrker min egen tro på flere sider af mig og flere potentialer fremadrettet.
One-size-fits-all findes ikke
Vi mennesker bliver gennem livet opdraget til, uddannet i og trænet gennem vores karriere til, at noget er rigtigt, og noget er forkert. Noget er sundt, og noget er usundt. Noget virker, og noget virker ikke. Og typisk bliver de her fortællinger leveret som one-size-fits-all-sandheder.
Men der findes ingen sandheder, der passer til os alle. Vi kommer med hvert vores unikke design, som definerer, hvad der er rigtigt for os, hvad der er sundt for os, og hvad der virker for os hver især.
Vi er alle skabt forskelligt. Og det er der en grund til.
Når vi lytter til omverdenens fortællinger, overbevisninger og programmeringer – og forsøger at tilpasse os dem i stedet for at lytte til os selv, så oplever vi, at vores liv, hverdag og arbejde bliver hårdt og svært. Vi bliver frustrerede, usikre, skuffede, vrede, opgivende og i værste fald udbrændte og syge.
Human Design systemet hjælper dig bagom dine programmeringer og overbevisninger om, hvem du bør være. Det guider dig tilbage til den person, du er skabt til at være, med alle de unikke gaver, du indeholder. Og det hjælper dig til at forstå årsagen til og værdien i, at du er, præcis som du er.
Hvad kan Human Design bruges til?
Human Design kan bl.a. vise dig:
- Hvordan du fungerer og trives allerbedst, så din glæde er i top
- Hvordan du administrerer din energi optimalt og er mest effektiv
- Hvordan du lykkes bedst med at skabe det, du ønsker at skabe
- Hvordan du bedst træffer de rigtige beslutninger
- Hvordan dit arbejdstempo og dit beslutningstempo er
- Hvordan du lykkes bedst i samspil med andre
- Hvilke helt naturlige egenskaber du bidrager med
- Hvad der er dine unikke styrker og dit unikke bidrag til dit team og til verden
- Hvordan du bedst støttes af dine omgivelser (kollegaer, chef, familie, venner)
- Hvilke stress- og flow-indikatorer du skal holde øje med for at sikre dig, at du trives og lykkes bedst.
Når Human Design bruges i teams og organisationer
Human Design er et unikt redskab til at skabe et stærkt, energifyldt og bæredygtigt team med høj arbejdsglæde. Og det er et vanvittigt godt redskab at læne dig opad, når du ønsker at lede dit team eller din organisation med fokus på mening og menneske.
Brugt i team-sammenhæng vil det kunne vise jer:
- Hvad der fylder jer op hver især
- Hvor I hver især har jeres genizoner
- Hvordan går I hver især går til jeres arbejde
- Hvad der skal til for at få det bedste ud af hinanden
- Hvordan I bedst understøtter hinanden
- Og hvor I hver især kan påvirke hinanden – på godt og ondt.
Fra ensretning og tilpasning – til differentiering og individualitet
Noget af det, jeg elsker allermest ved Human Design er, at det ikke er skabt til at anvise dig, hvordan du bedst tilpasser dig din rolle eller dit team. Vi skal VÆK fra at tilpasse os.
Human Design viser dig styrken i at arbejde med vores eget individuelle, naturlige design – men det viser også styrken i at anerkende og arbejde med dine kollegers naturlige designs.
Jo bedre vi forstår styrken i at give os selv plads til at være den person, vi hver især er skabt til at være – jo bedre vil vi også kunne sætte vores kolleger og medarbejdere fri til at gøre det samme.
Og når vi ikke længere skal bruge fokus, tid og energi på at tilpasse os noget, der ikke føles rigtigt for os eller ikke falder os naturligt, så får vi pludselig adgang til en langt større del af det store potentiale, som vi helt naturligt har med os. Og det vil få magisk effekt på både jeres energi, arbejdsglæde, idéer, løsninger – og resultater.